Jeg betragter den Del af Sagen som forlist.
Men nylig, da jeg vandred her saa ensom paa Moen,
følte jeg et Trykk af Samvittigheds-Skoen;
jeg sagde till mig selv: du er dog en Synder –
Knappestøberen.
Nu lader det jo, som du forfra begynder –
Peer Gynt.
Aldeles ikke; jeg mener en stor;
ikke blot i Gjerning, men i Lyster og Ord.
I Udlandet har jeg levet forbistret –
Knappestøberen.
Kan være; men maatte jeg faa se Registret?
Peer Gynt.
Ja, und mig blot Frist; jeg vil søge Presten,
og skrifte i en Fart og bringe dig Attesten.
Knappestøberen.
Ja, bringer du den, saa er det jo klart,
at du blir for Støbeske-Historien spart.
Men Ordren, Peer –
Peer Gynt.
Papiret er gammelt;
det hidrører visst fra et ældre Datum; –
der var engang jeg leved saa slappt og vammelt,
og spilled Profet og trode paa Fatum.
Ja, faar jeg saa prøve?
Knappestøberen.
Men –!
Peer Gynt.
Kjære, snille, –
du har dog visst ikke stort at bestille.
Her i Distriktet er jo Luften saa gjæv; –
den lægger till Befolkningens Alder en Alen.
Husk paa, hvad Justedals-Presten skrev:
«det er skjeldent, at nogen døer her i Dalen.»
Knappestøberen.
Till næste Korsvej; men saa ikke længer.
Peer Gynt.
En Prest, om jeg saa skal gribe ham med Tænger!
(han løber.)
*
(Lyngbakke. Vejen bugter sig bortefter Højdedraget.)
Peer Gynt.
Den tør være nyttig till mange Ting,
sa'e Esben, han tog opp en Skjæreving.
Hvem kunde tænkt at ens Syndegjæld
skulde fri en af Klemmen den sidste Kveld?
Naa, Sagen blir rigtignok lige fuldt kilden;
for det bærer igrunden fra Asken i Ilden; –
men der er jo et Ord, som har Hævdens Daab, –
der siges: saalænge der er Liv, er der Haab.
(En mager Person i højt oppkiltret Prestekjole og med et Fuglefængernett over Skuldren løber langsefter Bakken.)
Peer Gynt.
Hvem der? En Prest med et Fuglegarn!
Hej, hopp! Jeg er Lykkens Kjælebarn!
God Aften, Herr Pastor! Stien er fæl –
Den magre.
Ja visst; men hvad gjør man ikke for en Sjæl?
Peer Gynt.
Aha; der er en, som skal himle?
Den magre.
Nej;
jeg haaber, han er paa en anden Vej.
Peer Gynt.
Herr Pastor, faar jeg slaa Følge et Stykke?
Den magre.
Rett gjerne; Selskab er efter mit Tykke.
Peer Gynt.
Jeg har noget paa Hjerte –
Den magre.
Heraus! Lægg an!
Peer Gynt.
De ser her for Dem en skikkelig Mand.
Statens Lov har jeg redeligt holdt;
har aldrig siddet i Jern og Bolt; –
dog, stundom taber man Fodefæste
og snubler –
Den magre.
Ak ja; det hænder de bedste.
Peer Gynt.
Se, disse Smaating –
Den magre.
Kun Smaating?
Peer Gynt.
Ja;
Synder en gros har jeg holdt mig ifra.
Den magre.
Ja, kjære Mand, lad mig saa i Ro; –
jeg er ikke den, De synes at tro. –
De ser paa mine Fingre? Hvad finder De ved dem?
Peer Gynt.
Et mærkelig udvikklet Neglesystem.
Den magre.
Og nu da? De skotter mod Foden ned?
Peer Gynt
(peger).
Er den Hoven naturlig?
