Peer Gynt
(kaster sig ned paa Dørstokken).
Har du Dom for en Synder, saa tal den ud!
Solvejg.
Der er han! Der er han! Lovet være Gud!
(famler efter ham.)
Peer Gynt.
Klag ud, hvor syndigt jeg har mig forbrudt!
Solvejg.
Intet har du syndet, min eneste Gut!
(famler igjen og finder ham.)
Knappestøberen
(bag Huset).
Registret, Peer Gynt?
Peer Gynt.
Skrig ud min Brøde!
Solvejg
(sætter sig hos ham).
Livet har du gjort mig till en dejlig Sang.
Velsignet være du, at du kom engang!
Velsignet, velsignet vort Pinsemorgens-Møde!
Peer Gynt.
Saa er jeg fortabt!
Solvejg.
Der er en, som raader.
Peer Gynt
(ler).
Fortabt! Med mindre du kan gjætte Gaader!
Solvejg.
Nævn dem.
Peer Gynt.
Nævn dem! Hejsan! Ja visst!
Kan du sige, hvor Peer Gynt har været siden sidst?
Solvejg.
Været?
Peer Gynt.
Med Bestemmelsens Mærke paa sin Pande;
været, som han sprang i Guds Tanke frem!
Kan du sige mig det? Hvis ikke, maa jeg hjem, –
gaa under i de taagede Lande.
Solvejg
(smiler).
O, den Gaaden er lett.
Peer Gynt.
Saa sig, hvad du ved!
Hvor var jeg, som mig selv, som den hele, den sande?
Hvor var jeg, med Guds Stempel paa min Pande?
Solvejg.
I min Tro, i mit Haab og i min Kjærlighed.
Peer Gynt
(studser tillbage).
Hvad siger du –? Ti! Det er gjøglende Ord.
Till Gutten derinde er selv du Moer.
Solvejg.
Det er jeg, ja; men hvem er hans Fader?
Det er han, som for Moderens Bøn forlader.
Peer Gynt
(et Skjær af Lys gaar over ham, han skriger):
Min Moder; min Hustru; uskyldig Kvinde! –
O, gjem mig, gjem mig derinde!
(han klynger sig fast og skjuler Ansigtet i hendes Skjød. Lang Stillhed. Solen rinder.)
Solvejg
(synger sagte).
Sov du, dyreste Gutten min!
Jeg skal vugge dig, jeg skal vaage. –
Gutten har siddet paa sin Moders Fang.
De to har leget hele Livsdagen lang.
Gutten har hvilet ved sin Moders Bryst
hele Livsdagen lang. Gud signe dig, min Lyst!
Gutten har ligget till mit Hjerte tætt
hele Livsdagen lang. Nu er han saa trætt.
Sov du, dyreste Gutten min!
Jeg skal vugge dig, jeg skal vaage.
Knappestøberens Stemme
(bag Huset).
Vi træffes paa sidste Korsvejen, Peer;
og saa faar vi se, – om; jeg siger ikke mer.
Solvejg
(synger højere i Dagglansen).
Jeg skal vugge dig, jeg skal vaage; –
sov og drøm du, Gutten min!
