Литмир - Электронная Библиотека

                              Kom!

(De gaar bag Huset. Idetsamme kommer en stor Flok fra Dansepladsen; de fleste er drukne. Larm og Oppstyr. Solvejg, Helga og Forældrene kommer med endel ældre Folk ud i Døren.)

    Kjøgemesteren

(till Smeden, som er fremst i Flokken).

Hold Fred!

    Smeden

(trækker Trøjen af).

                              Nej, nu skal her æskes Dom.

Peer Gynt eller jeg skal i Bakken bændes.

    Nogle.

Ja, lad dem nappes!

    Andre.

                              Nej, bare skjændes!

    Smeden.

Næver maa till; her baader ej Ord.

    Solvejgs Fader.

Styr dig, Mand!

    Helga.

                              Vil de slaa ham, Moer?

    En Gut.

Lad os heller gjøgle med alle hans Løgne!

    En anden.

Sparke ham af Laget!

    En tredje.

                              Spytte ham i Øjne!

    En fjerde

(till Smeden).

Stikker du opp, du?

    Smeden

(kaster Trøjen fra sig).

                              Øget skal slagtes!

    Indflytterkonen

(till Solvejg).

Der kan du se hvor den Tomsing agtes.

    Aase

(kommer med en Kjæpp i Haanden).

Er Sønnen min her? Nu skal han ha'e Stryg!

Nej, hvor inderligt jeg skal dænge ham!

    Smeden

(brætter Skjorteærmene opp).

Till slig en Kropp er Paaken for myg.

    Nogle.

Smeden vil dænge ham!

    Andre.

              Flænge ham!

    Smeden

(spytter i Hænderne og nikker till Aase).

                              Hænge ham!

    Aase.

Hvad? Hænge min Peer? Ja, prøv, om I tør; –

Aase og jeg, vi har Tænder og Klør! –

Hvor er han?

(raaber henover Tunet.)

              Peer!

    Brudgommen

(kommer løbende).

                              Aa, Guds Død og Plage!

Kom, Faer og Moer, og –!

    Faderen.

                              Hvad er ivejen?

    Brudgommen.

Tænk, Peer Gynt –!

    Aase

(skriger).

                              Har de taget ham afdage?

    Brudgommen.

Nej, Peer Gynt –! Se, oppover Hejen –!

    Mængden.

Med Bruden!

    Aase

(lader Kjæppen synke).

              Det Ubæst!

    Smeden

(som himmelfalden).

                              I bratteste Fjeldet

klyver han, ja-Gud, paa Gjetens Vis!

    Brudgommen

(grædende).

Han bær' hende, Moer, som en bærer en Gris!

    Aase

(truer opp till ham).

O, gid du faldt ned og –!

(skriger i Angst.)

                              Træd varsomt i Hældet!

    Hæggstadbonden

(kommer barhovedet og hvid af Vrede).

Jeg tager hans Liv for det Bruderov!

    Aase.

Aa, nej Gud straffe mig om I faar Lov!

ANDEN HANDLING.

(En trang Fjeldsti højt oppe. Det er tidlig Morgen.)

(Peer Gynt gaar ilsomt og uvillig langs Stien. Ingrid, halvt brudepyntet, søger at holde ham tillbage.)

    Peer Gynt.

Gaa ifra mig!

    Ingrid

(grædende).

                              Efter dette!

13
{"b":"716158","o":1}