Du, Peer, er det sandt du kan ride i Luften?
Peer Gynt
(kort).
Alting, Mads! Du maa tro, jeg er Kar', jeg.
Brudgommen.
Saa har du vel ogsaa Usynligheds-Kuften?
Peer Gynt.
Hatten, mener du? Ja, den har jeg.
(vender sig fra ham. Solvejg gaar over Tunet med Helga ved Haanden.)
Peer Gynt
(mod dem; det lysner i ham).
Solvejg! Aa, det er godt du kommer!
(griber hende om Haandledet.)
Nu skal jeg svinge dig spræk og gjild!
Solvejg.
Slipp mig!
Peer Gynt.
Hvorfor?
Solvejg.
Du er saa vild.
Peer Gynt.
Vild er Renbukken med, naar det gryr mod Sommer.
Kom saa, Jente; vær ikke tvær!
Solvejg
(trækker Armen till sig).
Tør ikke.
Peer Gynt.
Hvorfor?
Solvejg.
Nej, du har drukket.
(gaar bortover med Helga.)
Peer Gynt.
Den, som havde sit Knivsblad stukket
tvers igjennem dem, – en og hver!
Brudgommen
(puffer ham med Albuen).
Kan du ikke hjælpe mig ind till Bruden?
Peer Gynt
(tankespredt).
Bruden? Hvor er hun?
Brudgommen.
Paa Stabburet.
Peer Gynt.
Naa.
Brudgommen.
Aa, du, Peer Gynt, du faar friste paa!
Peer Gynt.
Nej, du faar være min Hjælp foruden.
(en Tanke skyder opp i ham; han siger sagte og hvasst:)
Ingrid paa Stabburet!
(nærmer sig Solvejg.)
Har du betænkt dig?
(Solvejg vil gaa; han træder ivejen.)
Du skjæms, fordi jeg ser ud som en Fant.
Solvejg
(hastigt).
Det gjør du ikke; det er ikke sandt!
Peer Gynt.
Jo! Og saa er jeg lidt paa en Kant;
men det var paa Trods, for du havde krænkt mig.
Kom saa!
Solvejg.
Tør ikke nu, om jeg vilde!
Peer Gynt.
Hvem er du rædd for?
Solvejg.
Mest for Faer.
Peer Gynt.
Faer? Ja vel; han er af de stille!
Hælder han med Øret? Hvad? – Naa, svar!
Solvejg.
Hvad skal jeg svare?
Peer Gynt.
Er Faer din Læser?
Er ikke du og Moer din med?
Naa, vil du svare!
Solvejg.
Lad mig gaa i Fred.
Peer Gynt.
Nej!
(dæmpet, men hvasst og skræmmende.)
Jeg kan skabe mig om till et Trold!
Jeg skal komme for Sengen din inatt Klokken tolv.
Hører du nogen, som hvæser og fræser,
saa maa du ikke bilde dig ind det er Katten.
Det er mig, du! Jeg tapper dit Blod i en Kopp;
og din vesle Syster, hende æder jeg opp;
ja, for du skal vide, jeg er Varulv om Natten; –
jeg skal bide dig over Lænder og Rygg – –
(slaar med engang om og beder som i Angst:)
Dans med mig, Solvejg!
Solvejg
(ser mørkt paa ham).
Nu var du stygg.
(gaar ind i Stuen.)
Brudgommen
(kommer drivende igjen).
Du skal faa en Stud, vil du hjælpe mig!
Peer Gynt
