Литмир - Электронная Библиотека

Kan du hexe, Peer?

    Peer Gynt.

                              Jeg kan mane Fanden!

    En Mand.

Det har Bedstemoer kunnet før jeg blev født!

    Peer Gynt.

Løgnhals! Hvad jeg kan, kan ingen anden.

Jeg har engang manet ham ind i en Nødd.

Den var ormstukken, ser I!

    Flere

(leende).

                              Det er grejdt at skjønne!

    Peer Gynt.

Han banded og græd og vilde mig lønne

med ligt og uligt –

    En i Flokken.

                              Men maatte derind?

    Peer Gynt.

Ja vel. Jeg dytted Hullet med en Pind.

Hej; I skulde hørt ham surre og rumle!

    En Jente.

Nej, tænk!

    Peer Gynt.

                              Det var plent som en hører en Humle.

    Jenten.

Har du ham endnu i Nødden?

    Peer Gynt.

                              Nej,

nu er den Djævel strøgen sin Vej.

Det er hans Skyld at Smeden har lagt mig for Had.

    En Gut.

Saa, du?

    Peer Gynt.

                              Jeg gik till Smidjen og bad

han vilde knække den Nøddeskallen.

Det lovte han; lagde den bort paa Pallen;

men Aslak er nu saa haardhændt, han; –

og stødt saa skal han nu bruge Slæggen –

    En Stemme fra Flokken.

Slog han Fanden ihjæl?

    Peer Gynt.

                              Han slog som en Mand.

Men Fanden hytted sig, foer som en Brand

tvers gjennem Taget og kløvte Væggen.

    Flere.

Og Smeden –?

    Peer Gynt.

                              Stod der med stegte Hænder.

Siden den Dag var vi aldrig Venner.

(almindelig Latter.)

    Nogle.

Den Rægglen er god!

    Andre.

                              Den er snart hans bedste!

    Peer Gynt.

Tror I, jeg digter ihob?

    En Mand.

                              Aa nej,

det er du fri for; jeg kjender det meste

fra Farfaer –

    Peer Gynt.

                              Løgn! Det er hændt med mig!

    Manden.

Det er jo alting.

    Peer Gynt

(med et Slæng).

                              Hej, jeg kan ride

rakt gjennem Luften paa gjilde Heste!

Aa, jeg kan mangeting, jeg, skal I vide!

(Skoggerlatter igjen.)

    En i Flokken.

Peer, rid lidt i Luffen!

    Mange.

                              Ja, kjære Peer Gynt –!

    Peer Gynt.

I har ikke nødig at tryggle saa tyndt.

Jeg skal ride som et Uvejr over jer alle!

Hele Sognet skal mig tillfode falde!

    En ældre Mand.

Nu er han rivende gal.

    En anden.

                              Det Fæ!

    En tredje.

Storskryder!

    En fjerde.

              Løgnhals!

    Peer Gynt

(truer mod dem).

                              Ja vent, skal I se!

    En Mand

(halvdrukken).

Ja vent; du skal faa dig en børstet Trøje!

    Flere.

En mørbanket Rygg! Et blaamalet Øje!

(Sværmen spreder sig, de ældre i Vrede, de yngre under Spott og Latter.)

    Brudgommen

(tætt indved ham).

11
{"b":"716158","o":1}