Faa Moer med Ære begravet.
Jeg faar friste at fare herfra.
Konen.
Skal du langvejs fare?
Peer Gynt.
Mod Havet.
Konen.
Saa langt!
Peer Gynt.
Og længer endda.
(han gaar.)
FJERDE HANDLING.
(Paa Sydvestkysten af Marokko. Palmeskov. Dækket Middagsbord, Solsejl og Sivmatter. Længere inde i Lunden hængende Køjer. Udenfor Land ligger en Dampyacht med norsk og amerikansk Flag. Ved Stranden en Jolle. Det er henimod Solnedgang.)
(Peer Gynt, en smuk middelaldrende Herre i elegant Rejsedragt, med Guldlorgnet paa Brystet, præsiderer som Vært for Bordenden. Master Cotton, Monsieur Ballon samt Herrerne v. Eberkopf og Trumpeterstraale ifærd med at slutte Maaltidet.)
Peer Gynt.
Drikk, mine Herrer! Er man skabt
till Nydelse, saa skal man nyde.
Der staar jo skrevet: tabt er tabt,
og væk er væk –. Hvad maa jeg byde?
Trumpeterstraale.
Du er superb som Vært, Broer Gynt!
Peer Gynt.
Jeg deler Æren med min Mynt,
med Kokk og Stewart –
Master Cotton.
Werry well;
en Skaal for alle fires Held!
Monsieur Ballon.
Monsieur, De har en Gout, en Ton,
som nutilldags kun skjelden findes
hos Mænd, der lever en Garçon, –
et visst, jeg ved ej hvad –
v. Eberkopf.
Et Vift,
et Skjær af frigjort Aandsbetragtning
og Verdensborgerdomsforpagtning,
et Syn igjennem Skyens Rift,
der ej af snever Fordom bindes,
et Præg af højere Forklaring,
en Ur-Natur med Livserfaring
paa Trilogiens Topp forent.
Ej sandt, Monsieur; saa var det ment?
Monsieur Ballon.
Jo, meget muligt; ikke ganske
saa smukt det klinger i det franske.
v. Eberkopf.
Ej wass! Det Sprog er og saa stivt. –
Men hvis till Fænomenet Grunden
vi søge vil –
Peer Gynt.
Saa er den funden.
Det er fordi jeg ej er gift.
Ja, mine Herrer, ganske klar
er Tingen. Hvad skal Manden være?
Sig selv; det er mit korte Svar.
Om sig og sit han skal sig kære.
Men kan han det, som Pakk-Kammél
for andres Ve og andres Vel?
v. Eberkopf.
Men denne For- og I-sig-Væren,
jeg lover, har Dem kostet Strid –
Peer Gynt.
Aa ja saamen; i fordums Tid;
men altid gik jeg bort med Æren.
Engang var jeg dog ganske nær
i Fælden fanget mod min Vilje.
Jeg var en rask og vakker Fyr;
og Damen, som jeg havde kjær, –
hun var af kongelig Familje –
Monsieur Ballon.
Af kongelig?
Peer Gynt
(henkastende).
Af disse Ætter,
De ved nok –
Trumpeterstraale
(slaar i Bordet).
Disse Adelstroll!
Peer Gynt
(trækker paa Skulderen).
Forlagte Højheder, som sætter
sin Stolthed i, Plebejerpletter
at holde væk fra Stammens Skjold.
Master Cotton.
Gik saa Affæren overstyr?
Monsieur Ballon.
Familjen var imod Partiet?
Peer Gynt.
Nej, tvertimod!
Monsieur Ballon.
Ah!
Peer Gynt
(skaansomt).
De forstaar;
der gaves Ting, som talte for
at faa os snarest muligt viet.
Men, rentud sagt, det hele Væsen
var mig fra først till sidst imod.
Jeg er i visse Dele kræsen,
