Kokken.
Jeg kan ej mindes –; alt blir svart – –
Peer Gynt.
Det væsentligste i en Fart –!
Kokken.
Giv os idag –!
Peer Gynt.
Spring over, Kokk;
hvad du har nødig, faar du nok.
Kokken.
Giv os idag –
Peer Gynt.
Den samme Sang!
Det mærkes, du var Kokk engang –
(Taget glipper.)
Kokken
(synkende).
Giv os idag vort –
(gaar under.)
Peer Gynt.
Amen, Gut!
Du var og blev dig selv till Slut. –
(svinger sig opp paa Hvælvet.)
Hvor der er Liv, der er der Haab –
Den fremmede Passager
(griber i Baaden).
Godmorgen!
Peer Gynt.
Huj!
Passageren.
Jeg hørte Raab; –
Det var dog morsomt jeg Dem fandt.
Nu? Kan De se, jeg spaade sandt?
Peer Gynt.
Slipp! Slipp! Her er knappt Plads for en!
Passageren.
Jeg svømmer med det venstre Ben.
Jeg flyder, faar jeg blot med Spidsen
af Fingren holde her i Ridsen.
Men Apropos om Liget –
Peer Gynt.
Ti!
Passageren.
Med Resten er det rent forbi –
Peer Gynt.
Hold Munden!
Passageren.
Ganske som De vil.
(Taushed.)
Peer Gynt.
Hvad godt?
Passageren.
Jeg tier.
Peer Gynt.
Satans Spil! –
Hvad gjør De?
Passageren.
Venter.
Peer Gynt
(river sig i Haaret).
Jeg blir gal! –
Hvad er De?
Passageren
(nikker).
Venlig!
Peer Gynt.
Vidre! Tal!
Passageren.
Hvad tror De? Ved De ingen anden,
som er mig lig?
Peer Gynt.
Aa, jeg ved Fanden –!
Passageren
(sagte).
Har han for Skikk at tænde Lygten
paa Livsens Nattvej gjennem Frygten?
Peer Gynt.
Se, se! Naar Sagen grejdes ud,
saa er De vel et Lysets Bud?
Passageren.
Ven, – har De en Gang blot hvert Halvaar
tillbunds fornummet Angstens Alvor?
Peer Gynt.
Rædd blir man jo, naar Faren truer; –
men Deres Ord er satt paa Skruer –
Passageren.
Ja, har De blot en Gang i Livet
havt Sejren, som i Angst er givet?
Peer Gynt
(ser paa ham).
Kom De at aabne mig en Dør,
saa var det dumt De ej kom før.
Det ligner ingenting at vælge
sin Tid naar Havet vil en svælge.
Passageren.
Var kanske Sejren mere trolig
i Deres Ovnskrog, lun og rolig?
Peer Gynt.
Lad gaa; – men Deres Snakk var gjækkende.
Hvor kan De tro den virker vækkende?
Passageren.
Hvor jeg er fra, der gjælder Smil
i Højde med pathetisk Stil.
