Bespottelige Mand! De ægger Uvejret opp!
Er det ikke for galt! Vi har Storm og Regn,
en ustyrtelig Sjøgang og alskens Tegn
till noget, som kan gjøre os et Hode kortere; –
og saa ter De Dem saa det kommer desfortere!
Passageren.
De er nok ikke opplagt till vidre Forhandling;
men Tiden bringer jo saa mangen Forvandling – –
(hilser venligt.)
Vi træffes naar De synker, om ikke før;
kanske De da er i bedre Humør.
(gaar ind i Kahytten.)
Peer Gynt.
Uhyggelige Karle, disse Videnskabsmænd!
Sligt Fritænkervæsen –
(till Baadsmanden, som gaar forbi.)
Et Ord, min Ven!
Passageren? Hvad er det for et Galehuslem?
Baadsmanden.
Jeg ved ikke af, vi har andre end Dem.
Peer Gynt.
Ikke andre? Nu blir det værre og værre.
(till Jungmanden, der kommer fra Kahytten.)
Hvem gik i Kahyttsdøren?
Jungmanden.
Skibshunden, Herre!
(gaar forbi.)
Vagten
(raaber):
Land klods forud!
Peer Gynt.
Min Kuffert! Min Kasse!
Alt Godset paa Dækket!
Baadsmanden.
Vi har andet at passe.
Peer Gynt.
Det var Sludder, Kaptejn! Bare Løjer og Spas; –
det er ganske visst, jeg vil hjælpe Kokken –
Kaptejnen.
Klyveren sprang!
Styrmanden.
Og der strøg Fokken!
Baadsmanden
(skriger forud).
Grundbrott for Bougen!
Kaptejnen.
Hun gaar i Knas!
(Skibet støder. Larm og Forvirring.)
*
(Under Land mellem Skjær og Brændinger. Skibet gaar under. I Skodden skimtes Jollen med to Mænd. En Brottsjø fylder den; den kantrer; et Skrig høres; derpaa alt stille en Stund. Lidt efter kommer Baadhvælvet tillsyne.)
(Peer Gynt dukker opp nær ved Hvælvet.)
Peer Gynt.
Hjælp! Baad fra Land! Hjælp! Jeg forgaar!
Frels, Herre Gud, – som skrevet staar!
(klamrer sig fast till Baadkjølen.)
Kokken
(dukker opp paa den anden Side).
Aa, Herre Gud, – for mine Smaa,
vær naadig! Lad mig Landet naa!
(holder sig i Kjølen.)
Peer Gynt.
Slipp!
Kokken.
Slipp!
Peer Gynt.
Jeg slaar!
Kokken.
Jeg slaar igjen!
Peer Gynt.
Jeg knuser dig med Spark og Spænd!
Slipp Taget! Hvælvet bær ej to!
Kokken.
Det ved jeg. Vig!
Peer Gynt.
Vig selv!
Kokken.
Jo-jo!
(de kjæmper; Kokken lamslaar sin ene Haand; han klynger sig fast med den anden.)
Peer Gynt.
Den Næven væk!
Kokken.
Aa, snille, – spar!
Husk paa de Smaa, jeg hjemme har!
Peer Gynt.
Jeg trænger Livet mer end du,
for jeg er ungeløs endnu.
Kokken.
Slipp! De har levet; jeg er ung!
Peer Gynt.
Fort; rapp dig; synk; – du blir saa tung.
Kokken.
Vær naadig! Vig i Herrens Navn!
For Dem bær ingen Sorg og Savn –
(skriger og slipper.)
Jeg drukkner –!
Peer Gynt
(griber i ham).
I dit Nakkehaar
jeg holder; læs dit Fadervor!
