Литмир - Электронная Библиотека

    Peer Gynt.

Vent mig her, till jeg faar spændt en

Hest for Kjærren –

(vil gaa.)

    Aase.

                              Spar sligt Spræl.

Bryllupet skal staa imorgen –

    Peer Gynt.

Pyt; jeg kommer jo ikveld!

    Aase.

Tvi dig; vil du øge Sorgen

med et Læss af Hvermands Spott?

    Peer Gynt.

Trøst dig. Alting skal gaa godt.

(skriger og ler paa engang.)

Hejsan, Moer! Vi sparer Kjærren;

det taer Tid at hente Mærren –

(løfter hende ivejret.)

    Aase.

Slipp mig!

    Peer Gynt.

                              Nej, paa mine Arme

bær jeg dig till Bryllupsgaarden!

(vader ud i Elven.)

    Aase.

Hjælp! Vorherre sig forbarme!

Peer! Vi drukner –

    Peer Gynt.

                              Jeg er baaren

till en gjildere Død –

    Aase.

                              Ja visst;

du blir sagtens hængt tillsidst!

(rusker ham i Haaret.)

O, dit Ubæst!

    Peer Gynt.

                              Hold nu Fred;

her er glatt og Slim paa Bunden.

    Aase.

Asen!

    Peer Gynt.

                              Ja, brug bare Munden;

det gjør ingen Mand Fortred.

Saa; nu skraar det atter opp –

    Aase.

Slip ej Taget!

    Peer Gynt.

                              Hejsan, hopp!

Vi skal lege Peer og Bukken; –

(galoperende.)

jeg er Bukken, du er Peer!

    Aase.

Aa, jeg ved ej af mig mer!

    Peer Gynt.

Ser du; nu er Evjen rukken; –

(vader iland.)

Giv saa Bukken pent et Kyss;

det faar være Takk for Skyds –

    Aase

(slaar ham paa Øret).

Der er Takk for Skydsen!

    Peer Gynt.

                              Au!

Den Betaling var for snaud!

    Aase.

Slipp mig!

    Peer Gynt.

                              Først till Bryllupsgaarden.

Vær min Talsmand. Du er klog;

snakk med ham, den gamle Daaren;

sig, Mads Moen er et Drog –

    Aase.

Slipp!

    Peer Gynt.

                              Og sig ham saa tillslut,

hvad Peer Gynt er for en Gut.

    Aase.

Ja, det kan du bande paa!

Du skal vakkert Skudsmaal faa.

Skildres skal du for og agter;

alle dine Fandens Fagter,

skal jeg nævne grejdt og grant –

    Peer Gynt.

Saa?

    Aase

(sparker i Arrighed).

                              Jeg skal ej stagge Munden,

før den gamle hidser Hunden

paa dig, som du var en Fant!

    Peer Gynt.

Hm; saa faar jeg gaa alene.

    Aase.

Ja, men jeg skal komme efter!

    Peer Gynt.

Snille Moer, du har ej Kræfter –

    Aase.

Ikke det? Jeg er saa sindt,

at jeg kunde knuse Stene!

Hu, jeg kunde æde Flint!

Slipp mig!

    Peer Gynt.

                              Ja, ifald du lover –

    Aase.

Intet! Jeg vil med der over.

De skal vide, hvem du er!

5
{"b":"716158","o":1}