Drammesluger har dig banket?
(græder igjen.)
Mangen Skam og Skjændsel led jeg;
men at dette skulde ske,
det var dog den værste Spe.
Lad ham være nok saa spræk; –
skal du derfor være vek?
Peer Gynt.
Om jeg hamrer eller hamres, –
ligefuldt saa skal der jamres.
(ler.)
Trøst dig, Moer –
Aase.
Hvad? Har du løjet
nu igjen?
Peer Gynt.
Ja, denne Gang.
Tørr saa Graaden pent af Øjet; –
(knytter den venstre Haand.)
se, – med denne Knibetang
holdt jeg hele Smeden bøjet;
højre Næven var min Slægge –
Aase.
O, din Slagsbror! Du vil lægge
mig i Graven med din Færd!
Peer Gynt.
Nej da; du er bedre værd;
tyve tusend Gange bedre!
Lille, stygge, snille Moer,
du kan lide paa mit Ord, –
hele Byggden skal dig hædre,
bare vent till jeg faar gjort
noget – noget rigtigt stort!
Aase
(blæser).
Du!
Peer Gynt.
Hvem ved, hvad en kan møde!
Aase.
Gid du bare blev saa klog,
at du engang kunde bøde
Flængen i din egen Brog!
Peer Gynt
(hidsig).
Jeg skal blive Konge, Kejser!
Aase.
Aa, Gud trøste mig, nu rejser
sidste Resten af hans Vid!
Peer Gynt.
Jo, jeg skal! Giv bare Tid!
Aase.
Ja, giv Tid, saa blir du Prins,
siges der, om rett jeg minds!
Peer Gynt.
Du skal se, Moer!
Aase.
Hold din Mund!
Du er gal i Bund og Grund. –
Naa, det er forresten sandt, –
noget var der blevet af dig,
hvis du ikke dagstødt gav dig
af med Løgn og Tøv og Tant.
Hæggstadjenten var dig god.
Lett du havde vundet Spillet,
hvis du rigtig havde villet –
Peer Gynt.
Tror du?
Aase.
Gamlen har ej Kræfter
till at staa sit Barn imod.
Han er stivsindt paa en Maade;
men tillslut faar Ingrid raade,
og hvor hun gaar, Fod for Fod
stavrer Knarken arrig efter.
(begynder igjen at græde.)
Ak, min Peer; en grundrig Jente, –
Odelsjente! Tænk dig till; –
hvis du bare havde villet,
stod du nu som Brudgom gjild, –
du, som gaar her svart og fillet!
Peer Gynt
(rask).
Kom, saa vil vi Ja-Ord hente!
Aase.
Hvor?
Peer Gynt.
Paa Hæggstad!
Aase.
Stakkars dig;
den er stængt, den Friervej!
Peer Gynt.
Hvorfor det?
Aase.
Ak, jeg maa sukke!
Spildt er Stunden, spildt er Heldet –
Peer Gynt.
Naa?
Aase
(hulkende).
Mens du i Vesterfjeldet
gjennem Luften red paa Bukke,
har Mads Moen fæstet Jenten!
Peer Gynt.
Hvad? Den Kvindfolkskræmsel! Han –!
Aase.
Ja, hun taer ham nu till Mand.
