Aase
(smilende).
De siger, her findes etsteds
en Jente, som stunder mod Højden –
Peer Gynt
(hurtigt).
Mads Moen, slaar han sig tillfreds?
Aase.
De siger, hun har ikke Øre
for begge de gamles Graad.
Du skulde dog indom høre; –
du, Peer, vidste kanske Raad –
Peer Gynt.
Men Smeden, hvor er han havnet?
Aase.
Aa ti med den skidne Smed.
Jeg vil heller sige dig Navnet
paa hende, Jenten, du ved –
Peer Gynt.
Nej, nu vil vi sammen snakke, –
men bare om løst og fast,
og glemme det vrange og skakke,
og alt, som er saart og hvasst.
Er du tørst? Skal jeg hente dig Drikke?
Kan du strække dig? Sengen er stutt.
Lad mig se; – ja, mener jeg ikke
det er Sengen, jeg laa i som Gut!
Kan du mindes, hvor tidt om Kvelden
du sad for min Sengestokk
og bredte over mig Fellen,
og sang baade Stev og Lokk?
Aase.
Ja, minds du! Saa legte vi Slæde,
naar Faer din i Langfart foer.
Fellen var Karmesprede
og Gulvet en islagt Fjord.
Peer Gynt.
Ja, men det allerbedste, –
Moer, kan du minds det med? –
det var dog de glupe Heste –
Aase.
Ja, mener du ikke jeg ved –?
Det var Karis Katt vi fik laane;
den sad paa en Kubbestol –
Peer Gynt.
Till Slottet vestenfor Maane
og Slottet østenfor Sol,
till Soria-Moria-Slottet,
gik Vejen baade højt og lavt.
En Kjæpp, som vi fandt i Kottet,
du brugte till Svøbeskaft.
Aase.
Der fremme i Dumpen jeg knejste –
Peer Gynt.
Jo, jo; du gav Tømmen løs,
og vendte dig, jævnt som vi rejste,
og spurgte mig om jeg frøs.
Gud signe dig, gamle Styggen, –
du var dog en kjærlig Sjæl –!
Hvad ynker du for?
Aase.
For Ryggen;
det volder den haarde Fjæl.
Peer Gynt.
Strækk dig; jeg skal dig støtte.
Se saa; nu ligger du blødt.
Aase
(urolig).
Nej, Peer, jeg vil flytte!
Peer Gynt.
Flytte?
Aase.
Ja, flytte; saa ønsker jeg stødt.
Peer Gynt.
Du snakker! Bred over dig Fellen.
Lad mig sidde paa Sengestokk.
Se saa; nu korter vi Kvelden
baade med Stev og Lokk.
Aase.
Hent heller Postillen i Kottet;
jeg er saa urolig tillsinds.
Peer Gynt.
I Soria-Moria-Slottet
er der Gilde hos Konge og Prins.
Hvil dig paa Slædepuden;
jeg kjører dig did over Mo –
Aase.
Men, snille Peer, er jeg buden?
Peer Gynt.
Ja, det er vi begge to.
(kaster en Snor om Stolen, hvor Katten ligger, tager en Kjæpp i Haanden og sætter sig foran paa Sengefoden.)
Hypp! Vil du rappe dig, Svarten!
Moer, du fryser vel ej?
Jo-jo; det kjendes paa Farten,
naar Grane lægger ivej!
Aase.
Kjære Peer, hvad er det som ringer –?
Peer Gynt.
De blanke Dumbjelder, Moer!
Aase.
Hu, nej da, hvor hult det klinger!
Peer Gynt.
Nu kjører vi over en Fjord.
Aase.
Jeg er rædd! Hvad er det, som bruser
