Peer Gynt
(skjærer med Fingeren over Struben).
Saa sandt, som jeg heder Peer; –
saa sandt, som du er en dejlig Kvinde!
Vil du ha'e mig? Du skal se, hvor fint jeg mig ter;
du skal hverken træde Væven eller spinde.
Mad skal du faa, saa du er færdig at sprække.
Aldrig skal jeg dig i Haaret trække –
Den grønklædte.
Ikke slaa mig heller?
Peer Gynt.
Nej, var det ligt?
Vi Kongssønner slaar ikke Kvindfolk og sligt.
Den grønklædte.
Er du Kongssøn?
Peer Gynt.
Ja.
Den grønklædte.
Jeg er Dovrekongens Datter.
Peer Gynt.
Er du det? Se, se; det træffer jo godt.
en grønklædte.
Inde i Ronden har Faer min sit Slot.
Peer Gynt.
Da har Moer min et større, saavidt jeg fatter.
Den grønklædte.
Kjender du Faer min? Han heder Kong Brose.
Peer Gynt.
Kjender du Moer min? Hun heder Dronning Aase.
Den grønklædte.
Naar Faer min er sindt, saa sprækker Fjelde.
Peer Gynt.
De raper, bare Moer min taer paa at skjælde.
Den grønklædte.
Faer min kan spænde under højeste Hvælven.
Peer Gynt.
Moer min kan ride gjennem strideste Elven.
Den grønklædte.
Har du anden Klædning, end de Fillerne der?
Peer Gynt.
Haa, du skulde se mine Søndagsklæer!
Den grønklædte.
Jeg gaar till Hverdags i Guld og Silke.
Peer Gynt.
Det tykkes dog ligere Stry og Stilke.
Den grønklædte.
Ja, der er et, du maa komme ihug;
saa er nu Rondefolkets Skikk og Brug:
tvefold laget er alt vort Eje.
Kommer du frem till min Faders Gaard,
tør det hænde sig lett at du er paaveje
till at tro, du i styggeste Stenrøsen staar.
Peer Gynt.
Ja, er det ikke akkurat sligt hos os?
Alt Guldet vil tykkes dig Rusk og Boss;
og kanske vil du tro, hver glittrende Rude
er en Bylt af gamle Hoser og Klude.
Den grønklædte.
Svart tykkes hvidt, og styggt tykkes vent.
Peer Gynt.
Stort tykkes lidt, og skident tykkes rent.
Den grønklædte
(falder ham om Halsen).
Ja, Peer, saa ser jeg, vi to passer sammen!
Peer Gynt.
Som Benet og Brogen; som Haaret og Kammen.
Den grønklædte
(raaber bort i Liden).
Brudehest! Brudehest! Kom, Brudehesten min!
(en kjæmpestor Gris kommer løbende med en Tougstump till Grime og en gammel Sækk till Sadel. Peer Gynt svinger sig opp og tager den grønklædte foran sig.)
Peer Gynt.
Hejsan! Vi skal stryge gjennem Rondeporten ind!
Rapp dig, rapp dig, min Ganger god!
Den grønklædte
(kjælen).
Ak, nylig gik jeg saa stur og mod –.
Nej, en ved aldrig hvad der kan hændes!
Peer Gynt
(prygler Grisen og traver afsted).
Paa Ridestellet skal Storfolk kjendes!
*
(Dovregubbens Kongshal. Stor Forsamling af Hoftrolde, Tomtegubber og Hougmænd. Dovregubben i Højsædet med Krone og Spir. Hans Børn og nærmeste Slægtninge till begge Sider. Peer Gynt staar for ham. Stærk Røre i Salen.)
Hoftroldene.
Slagt ham! Kristenmands Søn har daaret
Dovregubbens veneste Mø!
En Troldunge.
Maa jeg skjære ham i Fingren?
En anden Troldunge.
Maa jeg rive ham i Haaret?
En Troldjomfru.
