Anden Jente.

              Vi har Mjød!

    Peer Gynt.

                              Lad den flomme!

    Tredje Jente.

Denne Lørdagsnatt skal ingen Kover staa tomme!

    Anden Jente

(kysser ham).

Han gnistrer og sprutter som glohede Jernet.

    Tredje Jente

(ligesaa).

Som Barneøjne fra svarteste Tjernet.

    Peer Gynt

(danser i Flokken).

Hugen sturen og Tanken kaad.

I Øjet Latter; i Halsen Graad!

    Jenterne

(gjør lange Næser mod Bergnuterne, skriger og synger):

Trond i Valfjeldet! Baard og Kaare!

Troldpak! – Fik I sove i Armene vore?

(de danser bortover Højderne med Peer Gynt imellem sig.)

*

(Mellem Ronderne. Solnedgang. Skinnende Snetoppe rundt om.)

    Peer Gynt

(kommer yr og forvildet).

Slot over Slot sig bygger!

Hej, for en skinnende Port!

Staa! Vil du staa! Det rygger

længer og længere bort!

Hanen paa Fløjen løfter

Vingerne sine till Flugt; –

alt blaaner sig bort i Kløfter,

og Berget er laast og lukt. –

Hvad er det for Stammer og Rødder,

som voxer af Aasens Sprækk?

Det er Kjæmper med Hegrefødder!

Nu daaner de ogsaa væk.

Det vimrer, som Regnbustrimer;

det skjær mig i Sind og Syn.

Hvad er det, som langvejs kimer?

Hvad Vægt paa mit Øjenbryn!

Hu, hvor det værker i Panden. –

En bændende glohed Ring –!

Jeg kan ikke mindes, hvem Fanden

der bændte mig den omkring!

(segner ned.)

Flugt over Gjendin-Eggen.

Digt og forbandet Løgn!

Oppover bratteste Væggen

med Bruden, – og drukken et Døgn;

jaget af Høg og Glenter,

truet af Trold og sligt,

turet med galne Jenter; –

Løgn og forbandet Digt!

(stirrer længe oppad.)

Der sejler to brune Ørne.

Mod Sør gaar de vilde Gjæss.

Og her skal jeg traske og tørne

i Mudder og Søl tillknæs!

(springer ivejret.)

Jeg vil med! Jeg vil vaske mig ren i

de hvasseste Vindes Bad!

Jeg vil højt! Jeg vil dukke mig ven i

det skinnende Døbefad!

Jeg vil ud over Sæterbøen;

jeg vil ride mig skjær tillsinds;

jeg vil fram over salte Sjøen,

og højt over Engellands Prins!

Ja, glan kun, I unge Jenter;

min Færd kommer ingen ved;

det er ikke Gavn at I venter –!

Jo, kanske jeg svipper derned. –

Hvad nu da? De brune Ørne –?

Jeg mener Fanden dem tog! –

Der rejser sig Gavlens Hjørne;

det højnes i hver en Krog;

det voxer sig opp af Gruset; –

se, Porten vidaaben staar!

Ha, ha, nu kjender jeg Huset;

det er Farfars nybyggte Gaard!

Væk er de gamle Klude;

væk, Gjærdet, som stod for Fald.

Det glittrer fra hver en Rude;

der er Lag i den store Sal.

Der hørte jeg Provsten klaske

med Knivsryggen mod sit Glas; –

der slængte Kaptejnen sin Flaske,

saa Spejlvæggen sprakk i Knas. –

Lad ødes; lad gaa tillspilde!

Ti, Moer; det er lige fedt!

Den rige Jon Gynt holder Gilde;

Hurra for den gyntske Ætt!

Hvad er det for Staak og Stønnen?

Hvad er det for Skrig og Skraal?

Kaptejnen raaber paa Sønnen; –

aa, Provsten vil drikke min Skaal.

Ind da, Peer Gynt, till Dommen;

den lyder i Sang og Klang:

Peer Gynt, af stort est du kommen,

og till stort skalst du vorde engang!

(springer fremad, men render Næsen mod et Bergstykke, falder og bliver liggende.)

*

(En Lid med store susende Løvtrær. Stjerner blinker gjennem Løvet; Fugle synger i Trætoppene.)

(En grønklædt Kvinde gaar i Liden. Peer Gynt følger efter under alleslags forelskede Fagter.)

    Den grønklædte

(standser og vender sig).

Er det sandt?