Peer Gynt.
Rigtig! De er mine og ingen fleres.
Oppgjør, saa fort De har Anker i Bunden!
Min Fragt fra Panama som Kahyttspassager.
Saa Brændevin till Folkene. Ikke mer.
Gier jeg mere, Kaptejn, kan De slaa mig paa Munden!
Kaptejnen.
Jeg skylder Dem Kvittering og ikke Juling; –
men undskyld; nu faar vi Storm for Kuling.
(han gaar fremover Dækket. Det er blevet mørkt; der tændes Lys i Kahytten. Sjøgangen tilltager. Skodde og tykke Skyer.)
Peer Gynt.
Holde en ustyrtelig Ungeflok hjemme; –
ligge som en Glæde i Sindene fremme; –
følges af andres Tanker paa Vej –!
Der er aldrig nogen, som tænker paa mig. –
Lys i Pladen? Det Lys skal slukkne.
Jeg vil finde paa noget –! Jeg vil drikke dem drukkne; –
ikke en af de Djævler skal gaa ædru iland.
Fulde skal de komme till Kjærring og Unger!
De skal bande; de skal slaa i Bordet saa det runger, –
skræmme dem, der venter, fra Vid og Forstand!
Kjærringen skal skrige og rømme af Huset, – –
trive Ungerne med! Hele Glæden i Gruset!
(Skibet krænger stærkt; han tumler og har Møje med at holde sig.)
Naa, det var en ordentlig Overhaling.
Havet arbejder, som det havde Betaling; –
det er endnu sig selv her nord under Leden; –
Sjøen paatvers, lige vrang og vreden – –
(lytter.)
Hvad er det for Skrig?
Vagten
(forud.)
Et Vrag i Læ!
Kaptejnen
(midtskibs, komanderer).
Roret hart Styrbord! Klods for Vinden!
Styrmanden.
Er der Folk paa Vraget?
Vagten.
Jeg skimter tre!
Peer Gynt.
Fir Hækkjollen ned –
Kaptejnen.
Den blev fyldt forinden.
(gaar forover.)
Peer Gynt.
Hvem tænker paa sligt?
(till nogle af Mandskabet.)
Er I Folk, saa frels!
Hvad Fanden, om I faar jer en fugtet Pels –
Baadsmanden.
Det er ugjørligt i sligt et Hav.
Peer Gynt.
De skriger igjen! Se, Vinden skraler –.
Kokk, tør du prøve? Fort! Jeg betaler –
Kokken.
Nej, ikke om tyve Pundsterling De gav –
Peer Gynt.
I Hunde! I Krystersjæle! Kan I glemme,
det er Folk, som har Kjærring og Unger hjemme?
Nu sidder de og venter –
Baadsmanden.
Taalmod er sundt.
Kaptejnen.
Bær af for Brottet!
Styrmanden.
Vraget gik rundt.
Peer Gynt.
Der blev stille med et –?
Baadsmanden.
Var de gifte, som De tænker,
saa fik Verden rett nu tre nybagte Enker.
(Uvejret voxer. Peer Gynt gaar agterover Dækket.)
Peer Gynt.
Der er ingen Tro mellem Menneskene mer, –
ingen Kristendom, slig, som skrevet og sagt er; –
lidet gjør de godt, og mindre de beer,
og har slett ingen Agt for de vældige Magter. –
I et Vejr, som inatt, er Vorherre farlig.
De Bæster skulde hytte sig, tænke, som sandt er,
det er vogsomt at lege med Elefanter; – –
og saa lægger de sig ud med ham aabenbarlig!
Jeg er skyldløs; paa Offerpynten
kan jeg bevise jeg stod med Mynten.
Men hvad har jeg for det? – Der gaar jo det Ord:
Samvittighedsfred er en dejlig Pude.
Aa ja, det holder Stikk paa den tørre Jord,
men duer s'gu ikke for en Snus ombord,
hvor en skikkelig Mand er blandt Pakket ude.
Tillsjøs faar en aldrig være sig selv;
en faar følge de andre fra Dækk till Hvælv;
slaar Hævnens Time for Baadsmand og Kokken,
saa stryger jeg sagtens i Vasken med Flokken; –
ens særlige Tarv sættes rent till Siden; –
man gjælder som en Pølse i Slagtetiden. –
Fejlen er den, jeg har været for from.
