Jo mer De øger Stridens Brand,
desbedre kan jeg Buen spænde.
Slaa smukt for Frihed og for Rett!
Løb Storm! Gjør Tyrken Helvedet hedt; –
og slut med Hæder Deres Dage
paa Janitscharens Lansestage. –
Men hav mig undskyldt.
(slaar paa Lommen.)
Jeg har Mynt
og er mig selv, Sir Peter Gynt.
(han slaar sin Solskjærm opp og gaar ind i Lunden hvor Hængekøjerne skimtes.)
Trumpeterstraale.
Den svinske Karl!
Monsieur Ballon.
Ej Sans for Ære –!
Master Cotton.
Aa, Æren, den fik endda være;
men tænk jer, hvad enorm Profit
for os, hvis Landet slog sig frit –
Monsieur Ballon.
Jeg saa mig alt som Sejervinder
i Kreds af skjønne Grækerinder!
Trumpeterstraale.
Jeg saa i mine svenske Hænder
de heltestore Sporespænder!
v. Eberkopf.
Jeg mit uhyre Fædrelands
Kultur saa spredt till Lands og Vands –!
Master Cotton.
Det værste Tab er det reelle.
God dam! Jeg kunde Taarer fælde!
Jeg saa mig som Olympens Ejer.
Hvis Berget svarer till sit Ry,
saa maa der findes Kobberlejer,
som kunde tages opp paany.
Og dertill denne Elv, Kastale,
hvorom der gaar saa megen Tale,
med Fald paa Fald, beregnet lavt
till mer end tusend Hestes Kraft –!
Trumpeterstraale.
Jeg gaar endda! Mit svenske Sverd
er mer end Yankee-Guldet værd!
Master Cotton.
Maaske; men, ind i Rækken stukkne,
vi vil i Massens Mængde drukkne;
og hvor blir saa Profiten af?
Monsieur Ballon.
Fordømt! Saa nær ved Lykkens Tinde; –
og saa at standse ved dens Grav!
Master Cotton
(med knyttet Haand mod Fartøjet).
Hin sorte Kiste slutter inde
Nabobens gyldne Negersved –!
v. Eberkopf.
En Kongetanke! Fort! Afsted!
Hans Kejserdom er om en Hals!
Hurra!
Monsieur Ballon.
Hvad vil De?
v. Eberkopf.
Vinde Magten!
Besættningen er lett tillfals.
Ombord! Jeg annekterer Yachten!
Master Cotton.
De – hvad –?
v. Eberkopf.
Jeg kniber alt iflæng!
(gaar ned till Jollen.)
Master Cotton.
Da byder mig mit eget Tarv
at knibe med.
(gaar efter.)
Trumpeterstraale.
Det er en Skarv!
Monsieur Ballon.
Et Kjeltringstykke –! Men – enfin!
(følger de andre.)
Trumpeterstraale.
Jeg faar vel følge dem paa Færden, –
men protesterer for Alverden –!
(gaar efter.)
*
(Et andet Sted paa Kysten. Maaneskin og drivende Skyer. Yachten gaar langt ude for fuld Damp.)
(Peer Gynt løber langs Stranden. Snart kniber han sig i Armen, snart stirrer han ud over Havet.)
Peer Gynt.
Mareridt! – Væv! – Nu vaagner jeg snart!
Den staar fra Land! Og i rasende Fart! –
Bare Væv! Jeg sover! Jeg er drukken og yr!
(knuger Hænderne.)
Det gaar dog umuligt an, at jeg dør!
(rykker sig i Haaret.)
En Drøm! Jeg vil det skal være en Drøm!
Forfærdeligt! Hu; det er Sandhed, desværre!
Mine Asner af Venner –! Hør mig, Vorherre!
Du er jo saa vis og rettfærdig –! O, døm –!
(med opprakkte Arme.)
Det er mig, Peter Gynt! Aa, Vorherre, pass paa!
Tag dig af mig, Fader; ellers maa jeg forgaa!
Lad dem bakke Maskinen! Lad dem fire ned Giggen!
Stopp Tyvene! Gjør noget uklart i Riggen!
Hør mig! Lad ligge de andres Grejer!
Verden skjøtter sig nok selv imens! – –
Nej-Gud om han hører! Han er døv, som han plejer!
