fik efterhaanden graasprængt Haar;

og skjønt min Helbred var fortrinlig,

saa faldt den Tanke dog mig pinlig:

hvem ved, hvor snart den Time slaar,

da Jurykjendelsen skal fældes

og skille Bukkene fra Faarene.

Hvad var at gjøre? Standse Farten

paa Kina gik umuligt an.

Jeg fandt dog Udvej, aabned snart en

Forrettning till paa samme Land.

Hver Vaar jeg Guder exporterte;

hver Høst jeg Prester udklarerte,

forsynte dem med det fornødne,

som Strømper, Bibler, Rum og Ris –

    Master Cotton.

Ja, mod Profit?

    Peer Gynt.

                              Naturligvis.

Det gik. De virked ufortrødne.

For hver en Gud, hist over kjøbt,

de fik en Kulier grundigt døbt,

saa Virkningen neutralisertes.

Missionens Mark laa aldrig brakk;

thi Guderne, som kolportertes,

af Presterne blev holdt i Schak.

    Master Cotton.

Naa, men de afrikanske Varer?

    Peer Gynt.

Der sejred ogsaa min Moral.

Jeg indsaa, den Trafik var gal

for Folk i fremadskreden Alder.

Man ved jo ej naar fra man falder.

Og dertill kom de tusend Snarer

fra vore Filantropers Lejr,

for ej at nævne Kapringsfarer,

samt Risiko af Vind og Vejr.

Alt dette sammenlagt vandt Sejr.

Jeg tænkte: Peter, Rev i Sejlene;

se till, at du kan rette Fejlene!

Saa kjøbte jeg mig Land i Syden,

beholdt den sidste Kjødimport,

som ogsaa var af prima Sort.

De trivedes, blev blanke, fede,

saa det var mig og dem en Glæde.

Ja, jeg tør sige uden Skryden,

jeg handled mod dem som en Faer, –

hvad sine gode Renter bar.

Jeg bygged Skoler, for at Dyden

bestandig kunde holdes paa

et visst almindeligt Niveau,

og paasaa strængt at ingenstunder

dens Thermometer sank derunder.

Nu desforuden af de Dele

jeg har mig ganske trukket ud; –

jeg har Plantagen samt dens hele

Besættning solgt med Haar og Hud.

Paa Afskedsdagen gav jeg og

till smaa og store gratis Grogg,

saa Mænd og Kvinder fik en Rus,

og Enkerne desuden Snus.

Se, derfor haaber jeg, saafremt

det Ord ej er et Mundsvejr blot:

hver den, som ej gjør ondt, gjør godt, –

saa er min Fortids Fejlgreb glemt,

og jeg kan holde, mer end mangen,

med Dyder mine Synder Stangen.

    v. Eberkopf

(klinker med ham).

Hvor det er styrkende at høre

et Livsprincip i Scene satt,

forløst fra Theoriens Natt,

urokket af det ydre Røre!

    Peer Gynt

(som under det foregaaende har stukket flittigt paa Flaskerne).

Vi Mænd fra Nord forstaar at føre

vor Krig igjennem! Kunstens Nøgle

i Livets Sag er simpelthen

at holde Øret tætt igjen

for Indpass af en farlig Øgle.

    Master Cotton.

Hvad for en Øgle, dyre Ven?

    Peer Gynt.

En liden en, en fult forførende

till det i et og alt afgjørende.

(drikker igjen.)

Hvad hele Vove-Kunsten gjælder,

den Kunst, at eje Daadens Mod, –

det er: at staa med valgfri Fod

imellem Livets lumske Fælder, –

at vide visst, at alle Dage

er ikke slut med Stridens Dag, –

at vide, dig staar aaben bag

en Bro, som bære kan tillbage.

Den Theori har holdt mig frem;

den har min hele Vandel farvet;

og Theorien har jeg arvet

fra Slægten i min Barndoms Hjem.

    Monsieur Ballon.

De er jo norsk?

    Peer Gynt.

                              Af Fødsel, ja!

Men Verdensborger af Gemyt.

For hvad jeg har af Lykken nydt,

jeg takke kan Amerika.

De vel forsynte Bogreoler

jeg skylder Tydsklands yngre Skoler.

Fra Frankrig fik jeg mine Veste,