Skal du det? Hvad vil du?
Knappestøberen.
Her kan du se;
jeg er Knappestøber. Du skal i min Ske.
Peer Gynt.
Hvad skal jeg i den?
Knappestøberen.
Du skal smeltes om.
Peer Gynt.
Smeltes?
Knappestøberen.
Her er den, skuret og tom.
Din Grav er gravet, din Kiste bestillt.
I Skrotten skal Ormene leve gjildt; –
men jeg har Ordre till, uden Dvælen
paa Mesters Vegne at hente Sjælen.
Peer Gynt.
Ugjørligt! Saadan foruden Varsel –!
Knappestøberen.
Det er gammel Vedtægt ved Gravøl og Barsel
i Stillhed at vælge Dagen till Festen,
uden ringeste Varsel for Hædersgjæsten.
Peer Gynt.
Ja, rigtig. Det rundt i min Hjerne løber.
Du er jo –?
Knappestøberen.
Det hørte du; – Knappestøber.
Peer Gynt.
Forstaar! Kjært Barn har mange Navne.
Ja saa da, Peer; det er der, du skal havne!
Men dette, go'e Karl, er uredelig Færd!
Jeg ved, jeg er mildere Medfart værd; –
jeg er ikke saa gal, som I kanske tror, –
har øvet adskilligt godt her paa Jord; –
i værste Fald kan jeg kaldes en Flynder, –
men slettikke nogen særdeles Synder.
Knappestøberen.
Nej, det er jo nettopp Knuden, Mand;
du er ingen Synder i højere Forstand;
se, derfor slipper du Pinsels-Veen,
og kommer, som andre, i Støbeskeen.
Peer Gynt.
Kald det, hvad du vil, – Ske eller Pøl;
Mungaat og Bjor er beggeto Øl.
Vig, Satan!
Knappestøberen.
Du er da vel aldrig saa grov
at tænke, jeg traver paa en Hestehov?
Peer Gynt.
Paa Hestehov eller Ræveklør, –
pakk dig; og pass dig for hvad du gjør!
Knappestøberen.
Min Ven, du er i en stor Vildfarelse.
Begge har vi Hast, og till Tidsbesparelse
skal jeg forklare dig Sagens Grund.
Du er, som jeg har af din egen Mund,
ikke nogen saakaldt storartet Synder, –
ja, knappt en middels –
Peer Gynt.
Se, se; du begynder
at snakke rimeligt –
Knappestøberen.
Vent nu lidt; –
men at kalde dig dydig, vilde gaa for vidt –
Peer Gynt.
Det gjør jeg jo heller ikke Fordring paa.
Knappestøberen.
Altsaa midt imellem, og saa som saa.
En Synder af det rigtig storladne Slags
træffes ikke langs Alfarvej nutilldags;
der skal mere till, end at traske i Dynd;
der kræves baade Kraft og Alvor till en Synd.
Peer Gynt.
Ja, det er s'gu rigtigt, hvad du der bemærker;
en skal buse paa, som de gamle Bersærker.
Knappestøberen.
Du derimod, Ven, du tog Synden lett.
Peer Gynt.
Bare udenpaa, Ven, som et Søleskvætt.
Knappestøberen.
Nu blir vi enige. Svovelpølen
er ikke for jer, der plasked i Sølen –
Peer Gynt.
Og følgelig, Ven, kan jeg gaa, som jeg kom?
Knappestøberen.
Nej, følgelig, Ven, skal du smeltes om.
Peer Gynt.
Hvad er det for Kneb I har fundet paa
herhjemme, mens jeg i Udlandet laa?
Knappestøberen.
Skikken er gammel som Slangens Skabelse,
og beregnet paa at hindre Værdifortabelse.
Du kjender jo Haandværket, – ved vel, at tidt
kan en Støbning arte sig, rent ud sagt, skidt;
stundom blir Knapperne hæmpeløse.
