Og det er jer skyld, I forbandede trolde!
Der ser man, hvad dårligt selskab kan volde.
Dovregubben
Så dratted da håbet af pinden ned igen!
Farvel! Det blir bedst, jeg til byen mig fægter —
Peer Gynt
Hvad vil du der?
Dovregubben
Jeg vil gå til komedien.
De søger i bladet nationale subjekter —
Peer Gynt
Lykke på rejsen; og hils fra mig.
Kan jeg rive mig løs, går jeg samme vej.
Jeg skriver en farce, både gal og grundig;
den skal hede: «Sic transit gloria mundi».
(løber bortover vejen; Dovregubben råber efter ham.)
(Ved en korsvej.)
Peer Gynt
Nu gælder det, Peer, som det aldrig har gældt!
Dette dovriske nok, det har dommen fældt.
Skuden er vrag; en får flyde på stumperne.
Alt andet; kun ikke mellem vraggods-klumperne!
Knappestøberen
(på vejskillet.)
Nå da, Peer Gynt, hvor er så attesten?
Peer Gynt
Har vi korsvejen her? Det var fort bestilt!
Knappestøberen
Jeg kan se på dit ansigt, som på et skilt,
hvad seddelen siger, før jeg har læst den.
Peer Gynt
Jeg blev ked af det rend; – én kan gå sig vild —
Knappestøberen
Ja; og desuden, hvad fører det til?
Peer Gynt
Sandt nok; på skogen ved nattetid —
Knappestøberen
Der trasker dog en gamling. Skal vi kalde ham hid?
Peer Gynt
Nej; lad ham gå. Han er drukken, kære!
Knappestøberen
Men kanske han kunde —
Peer Gynt
Hys; nej, – lad være!
Knappestøberen
Ja, taer vi så fat?
Peer Gynt
Et spørgsmål blot.
Hvad er det «at være sig selv» igrunden?
Knappestøberen
Et underligt spørgsmål, især i munden
på en mand, der nylig —
Peer Gynt
Svar kort og godt.
Knappestøberen
At være sig selv, er: sig selv at døde.
Dog, på dig er sagtens den forklaring spildt?
og derfor, lad det kaldes: overalt at møde
med Mesters mening til udhængsskilt.
Peer Gynt
Men den, som nu aldrig at vide fik,
hvad Mester har ment med ham?
Knappestøberen
Det skal han ane.
Peer Gynt
Men hvor ofte slår ikke anelser klik, —
og så går man ad undas midt på sin bane.
Knappestøberen
Tilvisse, Peer Gynt; i anelsens mangel
har fyren med hoven sin bedste angel.
Peer Gynt
Dette her er en yderlig filtret affære. —
Hør; jeg gør afkald på, mig selv at være; —
det tør kanske falde svært at få det bevist.
Jeg betragter den del af sagen som forlist.
Men nylig, da jeg vandred her så ensom på moen,
følte jeg et tryk af samvittigheds-skoen;
jeg sagde til mig selv: du er dog
en synder —
Knappestøberen
Nu lader det jo, som du forfra begynder —
Peer Gynt
Aldeles ikke; jeg mener en stor;
ikke blot i gerning, men i lyster og ord.
I udlandet har jeg levet forbistret —
Knappestøberen
Kan være; men måtte jeg få se registret?
Peer Gynt
Ja, und mig blot frist; jeg vil søge presten,
og skrifte i en fart og bringe dig attesten.
Knappestøberen
Ja, bringer du den, så er det jo klart,
at du blir for støbeske-historien spart.
Men ordren, Peer —
Peer Gynt
Papiret er gammelt;
det hidrører visst fra et ældre datum; —
der var engang jeg leved så slapt og vammelt,
og spilled profet og trode på fatum.
Ja, får jeg så prøve?
Knappestøberen
Men —!
Peer Gynt
Kære, snille, —
du har dog visst ikke stort at bestille.
Her i distriktet er jo luften så gæv; —
den lægger til befolkningens alder en alen.
Husk på, hvad Justedals-presten skrev:
«det er sjeldent at nogen dør her i dalen».
Knappestøberen
Til næste korsvej; men så ikke længer.
Peer Gynt
En prest, om jeg så skal gribe ham med tænger.
(han løber.)
(Lyngbakke. Vejen bugter sig bortefter højdedraget.)
Peer Gynt
Den tør være nyttig til mange ting,
sa'e Esben, han tog op en skæreving.
Hvem kunde tænkt, at ens syndegæld
skulde fri en af klemmen den sidste kveld?
Nå, sagen blir rigtignok lige fuldt kilden;
for det bærer igrunden fra asken i ilden; —
men der er jo et ord, som har hævdens dåb, —
der siges: sålænge der er liv, er der håb.
(En mager person i højt opkiltret prestekjole og med et fugle- fængernet over skuldren løber langsefter bakken.)
Peer Gynt
Hvem der? En prest med et fuglegarn!
Hej, hop! Jeg er lykkens kælebarn!
God aften, herr pastor! Stien er fæl. —
Den magre
Ja visst; men hvad gør man ikke for en sjæl?
Peer Gynt
Aha; der er en, som skal himle?
Den magre
Nej;
jeg håber, han er på en anden vej.
Peer Gynt
Herr pastor, får jeg slå følge et stykke?
Den magre
Ret gerne; selskab er efter mit tykke.
Peer Gynt
Jeg har noget på hjerte —
Den magre
Heraus! Læg an!
Peer Gynt
De ser her for Dem en skikkelig mand.
Statens lov har jeg redeligt holdt;
har aldrig siddet i jern og bolt; —
dog, stundom taber man fodefæste
og snubler —
Den magre
Ak ja; det hænder de bedste.
Peer Gynt
Se, disse småting —
Den magre
Kun småting?
Peer Gynt
Ja;
synder en gros har jeg holdt mig ifra.
Den magre
Ja, kære mand, lad mig så i ro; —
jeg er ikke den, De synes at tro. —
De ser på mine fingre? Hvad finder De ved dem?
Peer Gynt
Et mærkeligt udviklet neglesystem.
